Sygehus Sønderjylland

Ortopædkirurgisk Afdeling, Ortopædi, Sygehus Sønderjylland

 

Sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland har aktiviteter i Aabenraa, Sønderborg (og Tønder) og et optageområde på ca. 235.000 indbyggere.

På Sygehus Sønderjylland er der ansat ca. 3000 medarbejdere. Sygehus Sønderjylland havde i 2014 en omsætning på knap 1,8 mia. kr. samt en aktivitet på op mod 430.000 ambulante besøg og indlæggelser: Centerskadestuen ser årligt ca. 22.000 patienter og Skadeklinikkerne ca. 15.000

I Aabenraa på det nye akutsygehus, varetages al akut behandling i Sønderjylland, herunder frakturbehandling, skadestuebehandling og modtagelse af traumepatienter (ca. 400 pr. år).

I Sønderborg varetages behandling af elektive ortopædkirurgiske patienter på afsnit for sammedagskirurgi, herunder skulder- og albuekirurgi, håndkirurgi, fod- og ankelkirurgi, hofte- og knæprotesekirurgi samt knæartroskopi.

Lægegruppen Den faste lægegruppe i Aabenraa består af 2 overlæger, 3 afdelingslæger og 5 HU-læger, 5 KBU’er, 4 INTRO-læger og et mindre antal bloklæger. Derudover er der tilknyttet 17 overlæger, samt 2 Afdelingslæger med hovedarbejdssted i Sønderborg.